Min første koloni
- skrevet af en pædagogmedhjælper fra Stefansgården i 2007
|
Jeg blev i januar 2007 ansat i Stefansgårdens Børnehave som pædagogmedhjælper. I 2007 var jeg derfor med børnene på koloni for første gang. |
|
Turen skulle gå til Ebbeløkke i Lumsås. Inden kolonien var jeg i området og smugkiggede på stedet - det er en pragtfuld beliggende perle af en koloni. Grunden er stor og ligger lige ud til Sejerøbugten og der er havudsigt fra alle børnehusene. Vi er en børnehave,der ligger på Nørrebro, så jeg glædede mig meget til at komme ud af byen og ud i naturen med alle børnene fra stenbroen. |
|
Kolonien var fra mandag til fredag, og bussen kørte fra København kl.9.30, så da vi ankom, var der tid til at skridte grunden af inden frokost. Der er ikke hegn om grunden,så det er vigtigt, at alle ved, hvor man må være uden de voksne og hvor man skal have voksne med f.eks. ned til stranden. |













