top

Pædagog til Vuggestue

Den integrerede institution: ”Riiset” søger en pædagog på 35-37 timer til Vuggestuen pr. 1 aug./sep. 2020

Riiset er en selvejende integreret institution, med 44 vuggestuebørn og 48 udflytter børnehavebørn. Vi har til huse i Bellahøj, hvor udflytterbørnehaven også har opsamling og efterfølgende køre op i deres hus i Fredensborg.

I vuggestuen har vi 4 stuer med 11 børn på hver og ca 2 pædagoger og 1 PAU/pædmedhjælper på hver stue. Vi er en meget bred personalegruppe, både i alder som i anciennitet og vi er et hus med åbne døre imellem os. Vi arbejder, både med overordnede temaer/projekter over længere perioder og med korte projekter over 6 uger, hvilket foregå på tværs af stuerne. Vi er netop gået i gang med udarbejdelsen af ”Den styrkede pædagogiske læreplan”, som foregår i et fagligt forum for pædagoger, ligesom vi er optaget af indretning af pædagogiske læringsrum og sprog- understøttende tiltag for børnene.

Vi har en dejlig ny legeplads, men mange muligheder og vi bruger også lokalområdets tilbud og legepladser. Vi holder stue-møder (12-13.30) hver 14 dag, P-møder 1 gang om måneden og har 1 pædagogisk dag om året.

Vi søger en pædagog, som:

  • Har en høj pædagogisk faglig viden og erfaring
  • Har engagement og et drive for at skabe en tryg, nærværende og forudsigelig hverdag
  • Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • Har mod på og behov for løbende at udvikle og uddanne sig
  • Deltager aktivt i det daglige pædagogiske samarbejde med kollegaerne
  • Har mod på at udvikle den pædagogiske praksis
  • Har viden og erfaring med æstetiske og sprogunderstøttende læringsmiljøer
  • Har erfaring med KBHbarn
  • Kan beskrive og formidle (både i skrift og i tale) den pædagogiske dagsorden til forældre og andre i feltet
  • Kan strukturer en pædagogisk hverdag, ud fra børnegruppens behov
  • Kan planlægge, udfører og reflektere over pædagogiske projekter og aktiviteter
  • Er synlig og tilstede i mødet med børn, forældre og kollegaer
  • Tager ansvar og initiativ og følger op på pædagogiske aktiviteter og aftaler 
  • Er stabil og fleksibel

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at kontakte leder: Tine Møller på 21709554. Send din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelser til Riiset@riiset.dk.

Hvad siger vores medlemmer?