top

Køkkenfaglig medarbejder til Fuglereden i Brønshøj

Ambitiøs og madglad køkkenfaglig medarbejder til den selvejende institution Fuglereden.

Fuglereden som ligger i Brønshøj søger en køkkenleder/medarbejder, der brænder for mad, kvalitet, økologi og børns ernæring. Du skal lave mad dagligt til 45 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn sammen med en kollega. Stillin- gen er på 30 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. september 2020.

Maden og måltidet er meget vigtige dele af hverdagen. Vi tror på, at et fokuseret samarbejde på tværs af køkkenet og grupperne kan være med til at gøre måltidet til en god ramme for børnenes udvikling.

Vi vil gerne inddrage børnene mest muligt i madlavningen og måltiderne med henblik på at give børnene madmod og kendskab til maden og råvarerne – dette i et tæt samarbejde med vores medarbejdere i køkkenet.

Hvis du brænder for nogle af disse ting, er Fuglereden lige noget for dig og du kan læse om vores hus på http://www.fuglereden.net/


Vi søger en køkkenmedarbejder, der

  • er ambitiøs i forhold til madhåndværk, økologi og kvalitet
  • kan lave ernæringsrigtig, sund mad fra bunden
  • kan stå for varierede formiddags-, frokost- og eftermiddagsmåltider
  • har hygiejnebevis og kan varetage egenkontrol
  • har sans for indkøb og planlægning med stort fokus på madspild
  • kan økonomistyre og varetage madbudget samt varetage øko-regnskab
  • selvstændigt kan stå for menuplanlægning og tilrettelæggelse af eget arbejde
  • er åben og kreativt indstillet overfor at inddrage børnene i dele af madlavningen
  • har en fleksibel, positiv og dialogbaseret tilgang til samarbejdet med leder og kollegaer
  • betragter udfordringer som noget, vi løser i fællesskab
  • kan varetage systematisk rengøring af køkken og maddepot

Du får en arbejdsplads med

  • plads til indflydelse på dit eget arbejde 
  • plads til kreative bidrag i forhold til maden og samarbejdet omkring mad og måltid 
  • samarbejdsvillige og positive kollegaer
  • Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem 7- 14.30 ( inkl. selvbetalt pause).


Løn- og arbejdsforhold er efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Mere information Har du brug for yderligere information, kan du ringe til Fuglereden på tlf. 29400894.

Ansøgningsfrist 2. august, men vi vil løbende afholde samtaler - så skynd dig og send en mail til Fuglereden@mail.dk

Der er 1 ledig stilling.

Hvad siger vores medlemmer?