top

Brænder du for socialpædagogik i børnehøjde i alment dagtilbud?

Så kan det være dig vi leder efter.

Pædagog søges til Børnehuset Pelikanen på Frederiksberg

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehus i børnehaveafdelingen 35-37 timer om ugen. 

Vi er et alment integreret dagtilbud med børn i alderen 0-6 år med 6 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Derudover har vi 6 særlig formålspladser til børn med særlige behov. Disse pladser er fuldt integreret på stuerne men med ekstra personaletimer.

Vi er et stort hus fordelt på tre afdelinger på to matrikler, med 4 fire legepladser samt gårdhaver - så det virker ikke stort i dagligdagen da vi er opdelt. Vi er en selvejende institution under Børneringen og sætter stor pris på det selvejende.

Vi vægter faglighed og relationer rigtig højt.


Den pædagog vi søger, kan derfor opfylde nedenstående:

  • Kan skabe en tæt og tryg relation til det enkelte barn samt familie
  • Har et iboende drive for at videreudvikle egen praksis og dygtig gøre sig inden for det pædagogiske felt
  • Har evnen til at kunne arbejde under pres og se muligheder frem for begrænsninger
  • Prioritere det psykiske arbejdsmiljø ved at være en åben og god kollega
  • Kan se mulighederne i at arbejde med børn i potentielt udsatte positioner og med særlige behov
  • Er frisk på at implementere den nye dagtilbudslov samt de nye styrkede læreplaner 
  • Har indsigt samt respekt for, at familier er forskellige med forskellige behov og forudsætninger
  • Kan arbejde indenfor vores åbningstider 6.45—17.00 man- ons og 6.45—16.30 tors. -fre.

Som institution kan vi bidrage med:

  • Mange gode kollegaer
  • Et fokuseret arbejde med de nye styrkede læreplaner
  • Fokus på pædagogernes faglige udvikling samt efteruddannelse
  • En opbakkende forældregruppe samt forældrebestyrelse
  • Muligheder for efteruddannelse da Frederiksberg kommune har en del at tilbyde pædagogerne
  • En kommune der stiller skarpt på kvalitet og minimumsnormeringer
  • Et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere båret på tillid og respekt
  • Et tæt samarbejde med PPR
  • Tvungen sundhedsforsikring gennem Tryg


Vi forventer, at du kan sætte fællesskabet først og kan omsætte din viden til praksis for derigennem at kunne videreudvikle den pædagogiske praksis. Du skal kunne arbejde struktureret samt have overblikket til at bryde strukturen når det er nødvendigt.

En god pædagog kan hive noget op af hatten når situationen kræver det, så du skal kunne gå forrest og vise vejen for børnegruppen. Vigtigst af alt skal du være relationskompetent og kunne skabe en tryg tilknytning til børnene samt deres familier.

Har ovenstående vagt din interesse så send os en ansøgning med dit CV og uddannelsesbevis. Bliver du først uddannet til februar, sender du bare dit CV. For yderligere oplysninger kontakt leder Maria eller souschef Anne på 38 76 00 00.

Ansøgningsfrist 1.12.2020 Vi afholder løbende samtaler.

Børnehuset Pelikanen
Junggreensvej 12B
2000 Frederiksberg

E-mail: post@pelikanen.dk 
Hjemmeside: www.pelikanen.dk

Hvad siger vores medlemmer?