top

Leder til den integrerede institution Riiset i Brønshøj

Den integrerede institution Riiset søger en synlig, nærværende og handlingsorienteret leder, der med en stærk værdibaseret tilgang og med afsæt i kerneopgaven, kan skabe følgeskab og udvikling

Hvem er vi?

Riiset er en selvejende, integreret institution med aktuelt 44 vuggestuebørn og 46 udflytterbørnehavebørn. Vi har til huse i Bellahøj, hvor vores vuggestue er beliggende, og hvor udflytterbørnehaven har opsamling og efterfølgende kører fra til vores udflytterområde beliggende et stenkast fra Fredensborg slot. I vuggestuen har vi 4 stuer med 11 børn på hver stue. I børnehaven har vi 2 grupper med 23 børn i hver gruppe.

Personalegruppen er bredt repræsenteret hvad angår køn, alder, anciennitet og etnicitet. Vi vægter samarbejde, nysgerrighed, åbenhed, plads til forskellighed og forpligtigelse til udvikling. Vi er i gang med evalueringen af ”Den styrkede pædagogiske læreplan” og med det implementering af en evalueringskultur. Der ud over er vi særligt optaget af indretning af pædagogiske læringsrum og sprogunderstøttende tiltag.

Som selvejende institution er vi drevet af en bestyrelse med forældrerepræsentanter og på baggrund af en driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Hvem er du?

Vi søger en leder, der med et stærkt fagligt udgangspunkt kan være det samlende led mellem vores to afdelinger, og som, med afsæt i Børne og Undervisningsministeriets målsætning for daginstitutioners arbejde, kan sætte en tydelig retning for institutionens videre udvikling. Vi forestiller os, at du har en pædagogisk baggrund, suppleret med en relevant lederuddannelse, og du har formentlig allerede erfaring med ledelse – gerne af en integreret institution.

Som leder af Riiset skal du have gode samarbejdsevner i forhold til personale og forældre, og du skal have det blik for den daglige drift, der gør, at vi i et samarbejde kan bruge kræfterne på kerneopgaven: At skabe udvikling, læring, trivsel og dannelse for børnene i Riiset. Som leder af Riiset er det samtidig vigtigt, at du prioriterer din synlighed i institutionen herunder ved løbende kommunikation til og dialog med medarbejdere, forældre og børn.

For os er det vigtigt, at du kommer ind ad døren med en anerkendende og nysgerrig tilgang, og at du ligesom os tror på, at den gode institution vokser ud af et samarbejde mellem alle parter.


Vil du ved mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Rebekka Høj på telefon nr. 6091 8780 eller pr. e-mail via bestyrelsen@riiset.dk

Ansættelsesforhold

Fuldtidsansættelse 37 timer ugentlig. Tiltrædelse forventes at være 1. september 2021 eller snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledere i selvejende institutioner.

Der vil i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.


Arbejdssted

Riiset, Bellahøjvej 46, 2700 Brønshøj.

Børnehaven er beliggende Slotsgade 20, 3480 Fredensborg. Vi har en forventning om, at du prioriterer tilstedeværelse i Fredensborg ca. en dag om ugen, hvor du selvfølgelig kan køre med vores dejlige børn og voksne i bussen. 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter som én samlet fil til e-mailen bestyrelsen@riiset.dk senest tirsdag den 22. juni 2021 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 25. juni 2021 og 2. samtaler tirsdag d. 29. juni 2021.

Hvad siger vores medlemmer?