top

Fagkonsulent
til Børneringen

Motiveres du af at inspirere til udvikling og af at finde kvalificerede løsninger i komplekse udfordringer, så er du måske vores nye kollega i Børneringen

Som medlemsorganisation for godt 100 dagtilbud og klubber, er det med stor dedikation vi søger endnu en fagkonsulent, der kan inspirere til kvalificeret ledelse og høje standarder i vores mange og alsidige institutioner. Vi oplever stor efterspørgsel på vores ydelser til både bestyrelser og ledere, hvor du ville skulle balancere mellem sikker og konkret rådgivning, og respektfuld coachende dialog i henvendelserne.


Stillingens formål

Dit primære formål i stillingen er at spille institutionslederne gode. Vi tror på, at det gode børneliv starter med godt lederskab i institutionen, som derigennem forplanter sig i den pædagogiske praksis. Af samme årsag har vi fokus på at alle medarbejdere i Børneringen opbygger en positiv relation til ledere og bestyrelser, så vi er deres fortrukne og oplagte valg til sparring og rådgivning.

Stillingen rummer mange forskelligartede opgaver, blandt andet:

  • Rådgivning samt gennemførelse af lederrekruttering i institutionerne
  • Facilitering af Børneringens kurser, møder og netværkssamlinger
  • Udvikling af uddannelsesforløb
  • Planlægning af lederkonference, studieture og andre events (se evt. konferencevideo: https://www.borneringen.dk/739/videoudgivelser)
  • Administrative opgaver
  • Rådgivning og sparring til ledere, bestyrelser og institutionernes pædagogiske praksis (eksempelvis til skærpet tilsyn, arbejdsmiljø og udviklingsdage)

Internt i Børneringen forventer vi at du deler samme værdi som os, i at bidrage aktivt til den gode arbejdsplads, både med et positivt mindset og et konstruktivt blik for udvikling af egen organisation.

Du vil til tider opleve en travl hverdag, enten ift. opgavemængden, akutte sager eller særlige events der kræver ekstra tid. Du skal ligeledes påregne dage med ekstra transport (på Sjælland), når der er opgaver der skal løses i institutionerne.

Din profil

Da stillingen rummer en stor grad af sparring og rådgivning til ledere og bestyrelser, vil dit kendskab til ledelse af selvejende og private institutioner, være af stor værdi for os. Da dine opgaver indimellem ville rumme stor kompleksitet, vil det være en styrke hvis du mestrer en stærk relationskompetence og formår at have empatisk gennemslagskraft når det er påkrævet. I egen organisation vil vi sætte stor pris på troværdig og tillidsvækkende menneskekender, der kan veksle mellem at være aktiv lyttende og være en initiativrig teamplayer.

Særligt interessante kvalifikationer

  • Erfaring som institutionsleder eller erfaring med sparring til institutionsleder
  • Kendskab til bestyrelsesarbejde i selvejende og private institutioner
  • Diplom i ledelse
  • Uddannet pædagog og gerne cand. pæd.
  • Uddannet coach eller lignende
  • Erfaring som facilitator til møder, kurser o.lign
  • God formidler – både mundtligt og på skrift
  • Ansvarsbevidst og pålidelig

Børneringen

Børneringen blev stiftet i 1941 og er i dag en medlemsorganisation for godt 100 selvejende og private institutioner, med tilsammen 2.000 ansatte og knap 10.000 børn. Vi er utrolig stolte og taknemmelige for at have Hendes Majestæt Dronning Margrethe II som protektor af Børneringen.

Udover at administrere løn, regnskab og bistå i juridiske sager, ønsker Børneringen at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogfaglig område. I 2021 har vi iværksat et spændende pædagogisk projekt ”Børneringen Planter Træer”, hvor vi kobler forskning og praksis sammen.

Se mere her.

Vores nye fagkonsulent vil indgå i Team Sekretariat og Organisationsudvikling (TSO), og vil få glæden af at arbejde sammen med endnu en erfaren fagkonsulent, psykolog, sekretær, piccolo/piccoline og din nærmeste leder vil være Børneringens Souschef.


Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Løn og pension efter kvalifikationer, 3 måneders prøvetid, 5 ugers ferie samt 6. ferieuge.

Stillingen er en deltidsansættelse på 25-30 timer.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 13. juni 2021

Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 18. juni 2021. Du kan søge stillingen via dette link https://borneringen.ofir.com/ hvor du finder opslaget under JOB.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Tue Fournaise på telefon 20 70 25 74 

Hvad siger vores medlemmer?